Skip to content

Arkiv for

GODT NYTÅR

Kære trofaste kunder.

Rigtig godt nytår og tak for 2016 – det har været en stor fornøjelse at møde jer på Tolstrup Æbler.

Gårdbutikken er nu tømt for æbler og marmelade. Der vil stadig stå most på hylderne, og endnu er der også en smule lammekød i fryseren, så I er stadig velkomne.

Nu går vi i gang med, at få fårene på stald, vi klipper dem i næste uge og forberede dem på læmning sidst i april. Vi starter også beskæring af træerne i plantagen, et stort arbejde, som vi selv udfører – vi har det bedst med selv at komme omkring hver enkelt træ, en stor del af beskæringen er nemlig også behandling af træ kræft, altså bort skæring af det syge ved.

Hvis det kan lykkes, at få Holger til at tage billeder, så hører i snart fra os igen:))

Kærlige hilsner fra Lis og Holger